Roerstensgaard var før landboreformerne i slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene ejet af Københavns Universitet, og fæstebonden på gården fæstede dermed under universitetet. De fleste gårde i Ishøj var ejet af Benzonsdal.
Udskiftningen af jorderne i Ishøj til sammenhængende jordstykker til den enkelte gård fandt sted i begyndelsen af 18. hundrede årene. Nogle gårde flyttede ud til jorderne, men ejeren af Roerstensgaard blev i første omgang boende i landsbyen. Roerstensgaard blev formentlig først flyttet til sin nuværende beliggenhed en gang hen mod slutningen af århundredet.
Udbygningerne til gården er ifølge BBR-meddelelse bygget i 1898 og stuehuset i 1912.
Under udstykningen i 1920-erne blev Roerstensgaard delt og Nordmarksgården skabt. I dag forpagter Nordmarksgården den største del Roerstensgaards jorder. Det skyldes, at Roerstensgaard har været fritidslandbrug fra 1983. Dvs. siden undertegnede købte den. Noget af jorden dyrkes af undertegnede selv med juletræer. Andre dele er beplantning og en stor have.
Jeg er optaget af begrebet ”Det kultiverede landskab”. Landskabet er præget og bestemt af mennesker. Det er ”kultiveret”. Disse mennesker har ansvar for, at det kultiverede rummer plads til skov og fri natur.
På navnet ”Roerstensgaard” er der to forklaringer:
Jf. kilden neden for fortæller et sagn, at Kong Roar af Roskilde, når han skulle fremstilles for guderne og folket i et Gude Hovet i Ishøj stod på en stor kampesten. Denne Kong Roars sten, sagde man, lå syd for gården, og gården havde fået navn efter denne sten.
Den anden forklaring er mere prosaisk! Ifølge navneforskerne på Københavns Universitet findes der mange navne i landet, som er udsprunget af ”rødsten”. Dette kommer af ”rød lerjernsten, blodsten eller rødkridt”. Hvis der er jern i en jord, og den samtidig er lidt vandlidende, vil den forekomme rød. Rødsten anføres at være indgået i ”Roerstensgaard”.
Som kilde til de historiske oplysninger i ovenstående er for det mestes vedkommende anvendt: Else Trier: ”Ishøj – den grønne port til København før og nu”, udgivet af Ishøj Kommune, 1998.